Elementerne i månens fire store faser er som en rejse gennem naturens rytmer, en påmindelse om, hvordan vi kan arbejde med den energi, der omgiver os.
Hvert element bærer sin egen kraft og visdom, som vi kan trække på for at forstærke vores forbindelse til både os selv og verden omkring os.
Hvert element er beskrevet herunder og har et foreslag til et lille ritual man kan tilføje til sit måneritual.
Spørg dig selv ved hvert element:
Hvordan har jeg det med dette element? Hvad vil det mig?
Jord er forbundet med stabilitet, tryghed og genfødsel.
Moder Jord giver os næring, beskyttelse og plads til heling. Jordens element er kilden til vores forbindelse til kroppen og vores materielle verden.
Når vi står fast på jorden, kan vi mærke vores fundament, skabe struktur og manifesterer det, vi længes efter.
Jorden inviterer os til at finde ro i stilheden, trække os tilbage og genopbygge fra dybet af vores væsen. At forbinde sig med jorden er at finde ro og tryghed i det, vi skaber.
Hvisk eller råb dine ønsker ud i vinden, og lad vinden bære dem med sig. Du kan starte med at hviske og så sige det højere og højere.
Skriv de ting, du vil tilgive eller give slip på, på en seddel, og brænd den som en symbolsk handling for transformation.
Luft er åndedrættets og livets ånde, som forbinder os med det spirituelle gennem klarhed og perspektiv.
Vinden bringer forandring og renser sindet, ligesom den kan løfte os højt, hvorfra vi kan se verden med et nyt overblik.
Når vi arbejder med luftens element, skaber vi plads til os selv, til vores stemme og vores indre sandhed. Men luft kan også være flygtig og skiftende, hvilket kan føre til, at vi har svært ved at handle og træffe beslutninger.
At forbinde os med luften kan hjælpe os med at slippe tunge tanker og finde lethed i vores sind.
Hvisk eller råb dine ønsker ud i vinden, og lad vinden bære dem med sig. Du kan starte med at hviske og så sige det højere og højere.
Gå udenfor, luk øjnene, og lad vinden røre dit ansigt. Tag en dyb indånding, og på din udånding, hvisk alt det, du ønsker at give slip på, ud i vinden. Lad vinden bære dine bekymringer væk.
Ild er et dynamisk og vildt element, fuld af styrke, varme og forvandling.
Ilden brænder både lys og mørke, og den kan skifte retning på et øjeblik. Den nærer os, men kan også fortære alt, hvis den får lov at løbe løbsk.
Mange kvinder har et anstrengt forhold til deres indre ild, da samfundet ofte lærer os at undertrykke vores lidenskab og kraft.
Når vi ikke udtrykker vores ild, brænder vi indvendigt og kan føle os afkoblet fra vores lyst og skaberkraft.
Ildens energi handler om at frigive blokeringer og transformere det gamle til noget nyt.
Tænd et stearinlys eller sid foran et bål. Fokuser på flammens bevægelser og visualiser dine ønsker som små gnister af energi, der stiger op fra flammen og ud i universet.
Skriv de ting, du vil tilgive eller give slip på, på en seddel, og brænd den som en symbolsk handling for transformation.
Vand er bevægeligt og tilpasningsdygtigt, det flyder i sit eget tempo og finder altid vej.
Det inviterer os til at følge livets naturlige strøm uden modstand, til at overgive os til de skiftende følelser og den intuitive visdom, som vandet bringer.
Efterårets vande bærer os gennem udrensning, transformation og forberedelse til en ny cyklus.
Vandet opfordrer os til at give slip på det, der ikke længere tjener os, og rense ud både fysisk og følelsesmæssigt. Det feminine vand er drømmende, mystisk og omsorgsfuldt, altid i bevægelse.
Hvisk dine ønsker ned i et glas vand, og drik det for at integrere dine intentioner.
Tag et rensende bad eller lig og flyd i havet, lad vandet skylle gamle følelser og energier væk.